Hvad får en akademiker til at lære sig et godt gedigent håndværk? For Louise Trier var det ønsket om at blive skarpere på at fortælle historier, der fik hende til at gå journalistvejen
Og det viser sig, at selv i den nordiske mytologi har fagjournalisterne deres berettigelse. Louise Trier er uddannet kunsthistoriker og fagjournalist, og i denne video fortæller hun om sin seneste udstilling om tegneserien Valhalla.
Hun beskriver, hvordan hun har brugt journalistiske værktøjer i sit arbejde som kunstformidler til at gøre udstillingen mere tilgængelig for publikum. Fagjournalistik når det er bedst.
Louise Trier fortæller også, hvordan fagjournalistuddannelsen har ændret hendes tilgang til sit job, og hvordan hun har fået en ny faglig identitet.
Ugens fagjournalist er stifter af Innovator Q, Trine Askholm. Foto: Stine Heilmann
I denne uge har Fagjournalisten talt med Trine Askholm, der er idékvinden bag og stifter af Innovator Q, et nichemedie, der fortæller historier om kvinder i dansk erhvervsliv
Trine Askholm stiftede Innovator Q, fordi hun altid har følt, at det manglede. Hun var optaget af samfundet, og hvordan hun kunne bidrage bedst muligt. Og hun manglede rollemodeller at spejle sig i. Hun manglede nogen, der kunne fortælle hende, at man sagtens kan have et super spændende karrierejob og samtidig stifte familie.
Afgangsprojekt på journalisthøjskolen blev til levevej Innovator Q blev født som et afgangsprojekt på journalisthøjskolen, hvor Trine Askholm er uddannet fagjournalist. Hun ville kombinere sin baggrund som cand. polit indenfor økonomi og socialpolitik med journalistikken. Og hun syntes, der manglede et magasin om kvinder i lederstillinger.
Målet med mediet er at ændre historien og på sigt gøre det lettere at få kvinder at komme til tops i erhvervslivet.
Det gør Trine Askholm ved at fortælle de historier, andre medier ikke fortæller. Historierne om kvinder i dansk erhvervsliv: “Unge kvinder skal have rollemodeller at spejle sig i og se op til”, siger Trine Askholm; “Jo flere kvinder, de oplever, der har en stor karriere. Jo lettere er det selv at kaste sig ud i det.”
Fra Finansministeriet til Innovator Q Trine Askholm har været ansat i Finansministeriet og økonomistyrelsen, hvor hun arbejdede med store effektiviseringsprojekter. Hun blev senere ansat som product owner i et stor pensionsselskab, og mens hun var ansat der, blev hun gravid med sit andet barn.
Da hun fødte sin datter, som havde en svær start på livet med sygdom, begyndte Trine at overveje, om det var det værd at arbejde så meget med et job, hun egentlig ikke rigtig var tilfreds med. Derfor valgte hun at skifte karrieren ud med drømmejobbet som fagjournalist.
Hun tror ikke, hun var kommet i mål med Innovator Q, hvis ikke hun havde haft både sin akademiske uddannelse og håndværket som journalist: “Min baggrund gør, at jeg nemt kan tilgå komplekse emner, der måske kan være lidt vanskeligere for en ung nyuddannet journalist”
Martin Sundstrom har studeret fysik, astronomi og neuropsykologi
Martin Sundstrøm har studeret fysik, astronomi og journalistik, og så har han en master i neuropsykologi. Og det var lige præcis denne kombination af nørdet viden og formidling, der i sin tid gav ham job på DR’s videnskabsredaktion
På DR var Martin Sundstrøm blandt andet med til at producere programmet “Viden Om”. Han har også været med på produktionen af TV-programmet “Fuckr med din hjerne”, der er produceret af et eksternt produktionsselskab.
Vidensskabsredaktion bestod af fagjournalister, som havde det til fælles, at de formåede at formidle det komplicerede stof på en måde, så alle kunne forstå det.
Fagjournalister er vigtige Martin Sundstrøm mener, det er vigtigt med vidende journalister: “I den hurtige journalistiske hverdag bliver en del emner ikke formidlet, fordi de er sværere at gå til.”
Det kan for eksempel kan være videnskabeligt stof, der er kompliceret at sætte sig ind i.
“Når man har den faglige ballast i forvejen, er det lettere at sætte sig ind i stoffet, og dermed kan man journalistisk formidle interessante spændende emner, som ellers ikke ville komme ud til offentligheden”.
Ærgerligt at medierne har droppet fagjournalister Videnskabsredaktionen for TV-delen af DR blev nedlagt for 3 år siden, og Martin Sundstrøm forlod officielt DR i 2018. Siden er også historieredaktionen blevet nedlagt.
Det er en ærgerlig tendens, mener Martin Sundstrøm: “Den almindelige journalistik kan alle lave. Men det kræver erfaring, et godt netværk af forskere og kendskab til området at lave god fagjournalistik. Særligt inden for videnskaben er der så mange nuancer, man ikke fanger, hvis man ikke kender sit felt. Eller som man simpelthen ikke har tid til at sætte sig ind i”.
Passionen lever videre Siden 2018 har Martin Sundstrøm sammen med to kolleger haft produktionsselskabet Tiki Media, hvor målet er at lave meningsfulde programmer med fokus på fakta, videnskab og historie.
Det var blandt andet Tiki Media, der stod bag produktionen af den store landsindsamling Danmark Planter Træer, som Martin Sundstrøm udviklede.
Han mener, at styrken som fagjournalist er, at man naturligt følger med i fagområder og derfor tidligt kan se tendenser:
“Som fagjournalist har man konstant fingeren på pulsen, fordi man brænder for de områder, man dækker. Og derfor er fagjournalister ofte på forkant med tendenser, som andre skal bruge længere tid på at forstå, hvis det er krævende stof.”