Helena Jensen var ved at afslutte sin universitetsuddannelse, da det stod klart for hende, at hun manglede et konkret håndværk, som hun kunne bruge, når hun engang var færdiguddannet. Derfor kastede hun sig i 2011 over den journalistiske tillægsuddannelse, og det har hun ikke fortrudt.
På universitet, hvor hun læste cand. ling. merc. i engelsk, PR og markedskommunikation lærte Helena Jensen meget om det strategiske bag virksomhedskommunikation, men hun manglede hands-on-erfaring og værktøjer til at integrere alle strategierne i praksis.
“Det tiltalte mig med den journalistiske tillægsuddannelse, hvor jeg ville lære at producere konkrete teksttyper, samtidig med at jeg fik redskaber til at interviewe og indsamle data til fortællingerne ,” fortæller Helena Jensen:
“Jeg var meget nysgerrig på at kombinere strategisk kommunikation i virksomheder med journalistikken, der for mig står for troværdighed og at skabe fortællinger. Jeg oplevede dengang og nu, at der var en efterspørgsel efter mere troværdigt og spændende indhold fra virksomhedernes målgrupper”.
Strategisk storytelling
Helena Jensen blev så optaget af at kombinere sine to fagligheder, at hun endte med at skrive speciale om, hvordan man kan bruge journalistiske metoder i virksomhedskommunikation og integrere storytelling i virksomheder, så det anvendes strategisk.
Hun har arbejdet med kombinationen siden, særligt i sit arbejde som konsulent med egen virksomhed JNSN Kommunikation. Her arbejder hun med at tydeliggøre virksomheders værdier ved hjælp af journalistiske greb.
“Det er kun blevet mere tydeligt for mig, hvordan jeg bruger journalistikken i mit arbejde. Jeg bruger de journalistiske greb til at skabe de bedste fortællinger for virksomhederne”, siger Helena Jensen:
“En virksomhed har nogle værdier, og de skal ikke bare stå på en hjemmeside, men leves i virksomheden. Mange har svært ved at sætte adfærd på værdierne, og det hjælper jeg dem med”.
Iværksætter og ildsjæl
Der bor en iværksætter i Helena Jensen. Udover, at hun har sin egen virksomhed har hun tidligere været medstifter af et netværk for marketing- og kommunikationsfolk på Århus-egnen, og under sin barsel stiftede hun en netværksgruppe for selvstændige kvinder på barsel.
Derudover laver Helena Jensen en del tekstforfatningsopgaver for virksomheder:
“Der vil altid være et behov for gode tekster. Det fantastiske med historier er, at de holder, uanset hvad algoritmerne siger.”
Ugens fagjournalist: Fra kandidat i musik og retorik til politiet
Hvis der var et sted, Mia K. A. Eriksen ikke havde forestillet sig at komme til at arbejde, var det nok i politiet. Hun har en baggrund som cand. mag i musikvidenskab og retorik og som projektleder. Senere har hun suppleret kandidatgraden med fagjournalistuddannelsen, og det har givet hende et gedigent håndværk, som hun kan bruge i sit daglige arbejde
Allerede som barn ønskede Mia Eriksen at blive journalist, men da hun gik ud af gymnasiet som 18-årig, vurderede hendes forældre, at hun var for ung til at flytte til Århus for at gå på journalisthøjskolen. Hun var student fra Sankt Annæ, og derfor faldt det hende naturligt at fortsætte med at dyrke musikken, nu hvor hun bestod optagelsesprøven til musikvidenskab.
På trods af et spændende studie kunne Mia ikke slippe journalistdrømmen, og da hun var færdig med studiet og havde indsamlet den erhvervserfaring, der er nødvendig for at komme ind på fagjournalistuddannelsen, søgte hun ind.
Mia Eriksen: “Uddannelsen var fantastisk“
For Mia Eriksen var det den helt rette hylde. Hun skulle selv betale for studiet. Hun studerede på fuld tid, og supplerede et lån med studiejobs for at få det til at løbe rundt. Så selvom hun var på studiet 50 timer om ugen, elskede hun det:
“Så længe det er sjovt, gør det ikke noget, det er hårdt,” siger Mia,“Jeg fik nogle dyrebare værktøjer, som jeg stadig bruger i dag.”
Hun oplevede, at det var lettere at få øje på historier, fordi hun havde et stort netværk i sin gamle branche:
“Det gode ved at være fagjournalist er, at man kan løfte nogle kendte problemstillinger op, fordi man forstår dem bedre på grund af sin gamle faglighed.”
Job i politiet
Det var især den spændende fagkombination af fagjournalist, og en projektlederuddannelse, der gjorde Mia interessant for politiet, da de søgte en projektleder til indkøb af beredskabsmateriel; en afdeling, som indkøber alt fra uniformer, førstehjælpskit, ammunition og våben og til skydeskiver, medaljer og køretøjer.
Mia Eriksen arbejder i høj grad med at tænke fortælling og vinkling ind i projektledelse.
“Jeg tænker i den grad journalistisk, når jeg skal lave mit arbejde,” fortæller hun,
“Jeg skal både researche, vinkle og tænke fortællinger ind, når jeg skal konkretisere indkøbene.”
Hun arbejder med at finde frem til, hvad betjentenes behov for de enkelte genstande er, for så at videreformidle det til leverandører. På den måde er hun med til at sikre, at det er det bedst mulige materiel, betjentene har at arbejde med.
“Undervejs handler det forøvrigt også om at lægge en god kommunikationsplan, så modtagerne ude i politikredsene også ved, hvad der kommer. Det handler om at være knivskarp”, fortæller Mia Eriksen.
Ugens fagjournalist: Journalist i hele verden
Det er faktisk muligt at nå alle sine drømme. Det er ugens fagjournalist, Parastou Booyash, et levende eksempel på. Hun har altid rejst meget og drømt om at skrive om sine rejser
Hun er uddannet fra CBS i international virksomhedskommunikation, PR og marketing og sad i flere år, ifølge hénde selv, på den kedelige side af skrivebordet. Hun havde et godt job som PR-konsulent i Teleselskabet 3.
Rejste til den anden side af skrivebordet
“I mit gamle job, følte jeg, at jeg pressede virksomhedens dagsorden ned i hovedet på journalisterne,” fortæller Parastou Booyash.
Hun ville hellere være på den anden side af skrivebordet og sætte sin egen dagsorden og finde frem til sine egne historier.
Midt under finanskrisen tog hun en karriereændrende beslutning. Hun sagde sit gode job op og søgte ind på journalisthøjskolen. Hun tog fagjournalistuddannelsen på 1 år og betalte alt selv.
I de næste mange år rejste Parastou Booyash verden rundt som freelance rejsejournalist og redaktør:
“Man skal være af en særlig støbning for at arbejde som freelancer. Man skal kunne sælge sig selv som et brand,” fortæller Parastou Booyash.
Succes som freelancer
Efter kun 2,5 år som freelancer, vandt hun prisen som årets mest talentfulde rejsejournalist. Herefter blev det lettere at arbejde som freelancer, fordi medier begyndte at henvende sig til hende med arbejde.
“Det lyder måske som en drøm, men det er også benhårdt arbejde,” fortæller Parastou Booyash:
“Artiklerne er skrevet fra den ene destination til den anden. Og det kan være udfordrende at sidde i flyet på vej mod Grønland og have en deadline på en artikel om Sahara.”
Branchen har ændret sig
Og branchen har ændret sig meget de sidste 10 år. Pengene for en artikel er faldet med op til 65 % og samtidig når artiklerne ikke nær så mange læsere som før i tiden. Idag har rejse- og livsstilsinfluencers på Instagram og Youtube overtaget en stor del af markedet.
I dag ser Parastou Booyash sig selv mere som iværksætter og kommunikatør end journalist. Men hun er blevet i rejsebranchen. Hun har netop startet sit eget rejsebureau European Basketball Tours, der arrangerer basketballrejser.