
Da Simon Voetmann skulle vælge uddannelse stod valget mellem journalist eller skolelærer. Han valgte det sidste og blev uddannet fra Den Frie Læreskole i Ollerup. Efterfølgende arbejdede han som lærer på en efterskole
Men journalistikken kunne Simon Voetmann ikke helt slippe, og han kom hurtig til at undervise i journalistik og medier. Snart begyndte tankerne at kredse om fagjournalistuddannelsen.
Nyt job og nyt studie
Samtidig med, at Simon Voetmann startede på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, fik han tilbudt et nyt job som kommunikationsmedarbejder på Tietgen uddannelsesinstitution.
Jobskiftet betød, at han ikke længere skulle undervise, man kun arbejde med intern og ekstern kommunikation, internt.
Den dobbelte faglighed er dagligt i brug
Simon Voetmann bruger dagligt sin dobbelte faglighed. Som fagjournalist formidler han skoleverdenen, som han har et indgående kendskab til.
Og så har han fået en ballast med fra journalistikken, som gør, at han hurtigt kan spotte den gode historie:
”Jeg er hurtig til at afgøre, om de historier, vi får ind er for tynde til at gå videre med,” fortæller Simon Voetmann.
Fagjournalistuddannelsen har også klædt Simon Voetmann på, når det kommer til interviews. Han kan let tage journalistkasketten på under interviews med kolleger, og det giver ham en ro, når han stiller spørgsmål.
”Jeg er lærer, der arbejder med kommunikation,” svarer Simon Voetmann til spørgsmålet om, hvad han kalder sig selv:
”Fagjournalistuddannelsen har blot gjort det muligt at arbejde med det fag, jeg brænder for på en ny måde.”