Ugens fagjournalist: Færre penge men større arbejdsglæde

Marianne Bækbøl er socialrådgiver og fagjournalist

I disse dage, hvor Danmark er lukket ned af Corona, er det måske ikke det bedste tidspunkt at slå et slag for freelancelivet. Men Marianne Bækbøl har aldrig fortrudt, at hun tog den vej

For Marianne Bækbøl var det en gammel drøm, der gik i opfyldelse, da hun begyndte på fagjournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Bag sig havde hun en lang erfaring som socialrådgiver og leder af et misbrugscenter, men hun drømte om at blive journalist. 

Hun har ikke fortrudt sit valg om at skifte branche:
“Mit liv er blevet så meget mere levende, varieret og spændende, siger Marianne Bækbøl: 
“Det er blevet mere positivt, efter jeg blev journalist”

Journalister er sjovere 
Som journalist møder hun en bredere skare af mennesker, end hun gjorde, da hun arbejdede i behandlerverdenen:
“Og så er journalister er bare sjovere at være sammen med.”

I kølvandet på coronakrisen er det med et slag blevet sværere at være selvstændig. Og Marianne Bækbøl, der er freelance rådgiver, kommunikatør og fagjournalist, har oplevet, at indtægterne forsvundet, men hun bevarer optimismen:
“Jeg tror på, at det nok skal vende. Jeg er ikke ved at søge job, for jeg vil stadig helst være selvstændig.”

Usikker økonomi
Coronakrise eller ej. Marianne Bækbøl tjener mindre som journalist end i sit tidligere job, og livet er blevet mere usikkert, fordi hun som selvstændig ikke er sikret en løn. Men til gengæld er hun langt mindre stresset, end da hun arbejdede som leder af et misbrugscenter. 

“I virkeligheden var der kun én gang, jeg skulle være bange”, fortæller Marianne Bækbøl, “og det var, da jeg skulle tage beslutningen om at gå fra et fast job til uddannelse.”

I den periode gik der sport i at se, hvor meget af sit forbrug, hun kunne skære væk:
“Det var vildt at opleve, at det var mit fattigste år nogensinde, men jeg har aldrig været så glad.”

Kunder i butikken
Marianne Bækbøl begyndte at arbejde som freelancer i 2014, og fik hurtigt en håndfuld faste kunder:
Jeg tog fat i mit gamle netværk for at få opgaver, og jeg deltog i konferencer indenfor de områder jeg kendte. Snart fik jeg kunder i butikken.”

Hun meldte sig også ind i freelancegruppen i Dansk Journalistforbund, og det var med til at give hende et netværk i hendes nye branche. 

To fagligheder smelter sammen
I 2019 tog Marianne Bækbøl et vikariat som socialrådgiver/karriererådgiver i Dansk Journalistforbund, hvor hun brugte sine gamle kompetencer som socialrådgiver til at rådgive journalister. 

Det fik hende ind på en anden bane, og hun arbejder i dag mere med stress- og karriererådgivning end journalistisk. Der er stadig masser at tage fat på både indenfor kommunikation, journalistik og rådgivning, og friheden vil Marianne Bækbøl ikke bytte for noget:

“Jeg føler mig som en succes i dag, men set på økonomi, var der nok mange, der ville slå en latter op”, siger hun. “Som tiden er lige nu, så afventer jeg selvfølgelig at se, om jeg passer ind i en af regeringens hjælpepakker til virksomheder. Jeg prøver at have is i maven og tro på, at det normaliserer sig igen.”

Du kan læse mere om Marianne Bækbøl på Jobbloggen, hvor hun blandt andet skriver om det gode arbejdsliv.

Ugens fagjournalist: Sportstossen med journalistdrømme

Foto: Martin Ladegaard

Jesper Kristoffersen har altid elsket at skrive og være kreativ med ord, men der skulle gå nogle år, før han fik på papir på sine evner som journalist.  

 

Jesper Kristoffersens drengedrøm var at blive professionel fodboldspiller. Det blev han. Men han sagde stop til fodbolden som 32-årig, inden kroppen sagde stop for ham. Nu ville han forfølge sin anden store drøm om at blive journalist.

 

”Det har altid været en stor drøm at blive journalist, og derfor valgte jeg at søge ind på fagjournalistuddannelsen,” siger Jesper Kristoffersen

 

Et liv fyldt med sport

Hjertet banker for sport, så den slipper Jesper Kristoffersen ikke. Og selv om fodbold og ishockey er favoritterne, så er Jesper Kristoffersen fascineret af alt sport. Som tidligere professionel ved han, hvad der går forud for de gode præstationerne på banen, i ringen, på pisten eller i vandet. 

 

”Du kan ikke tillade dig at have en dårlig dag til træning, du skal give dig 100% – altid!” fortæller Jesper Kristoffersen. 

 

Jesper Kristoffersens liv er fyldt med sport, og han arbejder professionelt med at sætte odds på sportskampe. Alt fra filippinsk basketball til danske fodboldkampe. Men også i fritiden har Jesper arbejdet med sport, senest som kommunikationsansvarlig for en ishockeyklub. 

 

Nye kasket som fagjournalist

Fagjournalisttitlen har givet Jesper Kristoffersen en række nye arbejdsopgaver inden for marketing og salg på sin nuværende arbejdsplads. Men fremtiden må godt bringe mere journalistisk arbejde med sig, gerne som sportsjournalist. 

 

Jesper Kristoffersen ved, hvad det kræver at være professionel atlet. Derfor kan han også sætte sig ind i både skuffelser og sejre, når han står bag mikrofonen og skal interviewe sportsfolk. 

 

”Jeg ved hvad der rører sig i atleten, og jeg kan derfor stille anderledes spørgsmål end de journalister, der aldrig har være professionelle sportsudøvere” forklare Jesper Kristoffersen.

 

 

Martin Ladegaard. Jesper har sit eget podcaststudie, hvor han sammen med en kammerat laver podcast.

Ugens fagjournalist: “Den gode historie holder altid”

image1.jpg
Helena Jensen er uddannet cand. ling. merc i engelsk, PR og markedskommunikation, og så har hun taget den journalistiske tillægsuddannelse for kandidatstuderende

Helena Jensen var ved at afslutte sin universitetsuddannelse, da det stod klart for hende, at hun manglede et konkret håndværk, som hun kunne bruge, når hun engang var færdiguddannet. Derfor kastede hun sig i 2011 over den journalistiske tillægsuddannelse, og det har hun ikke fortrudt.

På universitet, hvor hun læste cand. ling. merc. i engelsk, PR og markedskommunikation lærte Helena Jensen meget om det strategiske bag virksomhedskommunikation, men hun manglede hands-on-erfaring og værktøjer til at integrere alle strategierne i praksis.

“Det tiltalte mig med den journalistiske tillægsuddannelse, hvor jeg ville lære at producere konkrete teksttyper, samtidig med at jeg fik redskaber til at interviewe og indsamle data til fortællingerne ,” fortæller Helena Jensen:

“Jeg var meget nysgerrig på at kombinere strategisk kommunikation i virksomheder med journalistikken, der for mig står for troværdighed og at skabe fortællinger. Jeg oplevede dengang og nu, at der var en efterspørgsel efter mere troværdigt og spændende indhold fra virksomhedernes målgrupper”.  

Strategisk storytelling
Helena Jensen blev så optaget af at kombinere sine to fagligheder, at hun endte med at skrive speciale om, hvordan man kan bruge journalistiske metoder i virksomhedskommunikation og integrere storytelling i virksomheder, så det anvendes strategisk. 

Hun har arbejdet med kombinationen siden, særligt i sit arbejde som konsulent med egen virksomhed JNSN Kommunikation. Her arbejder hun med at tydeliggøre virksomheders værdier ved hjælp af journalistiske greb.

“Det er kun blevet mere tydeligt for mig, hvordan jeg bruger journalistikken i mit arbejde. Jeg bruger de journalistiske greb til at skabe de bedste fortællinger for virksomhederne”, siger Helena Jensen:
“En virksomhed har nogle værdier, og de skal ikke bare stå på en hjemmeside, men leves i virksomheden. Mange har svært ved at sætte adfærd på værdierne, og det hjælper jeg dem med”.

Iværksætter og ildsjæl
Der bor en iværksætter i Helena Jensen. Udover, at hun har sin egen virksomhed har hun tidligere været medstifter af et netværk for marketing- og kommunikationsfolk på Århus-egnen, og under sin barsel stiftede hun en netværksgruppe for selvstændige kvinder på barsel. 

Derudover laver Helena Jensen en del tekstforfatningsopgaver for virksomheder:
“Der vil altid være et behov for gode tekster. Det fantastiske med historier er, at de holder, uanset hvad algoritmerne siger.”

Ugens fagjournalist: Fra kandidat i musik og retorik til politiet

Mia k.A. Eriksen er cand. mag i musikvidenskab og retorik – og fagjournalist

Hvis der var et sted, Mia K. A. Eriksen ikke havde forestillet sig at komme til at arbejde, var det nok i politiet. Hun har en baggrund som cand. mag i musikvidenskab og retorik og som projektleder. Senere har hun suppleret kandidatgraden med fagjournalistuddannelsen, og det har givet hende et gedigent håndværk, som hun kan bruge i sit daglige arbejde

Allerede som barn ønskede Mia Eriksen at blive journalist, men da hun gik ud af gymnasiet som 18-årig, vurderede hendes  forældre, at hun var for ung til at flytte til Århus for at gå på journalisthøjskolen. Hun var student fra Sankt Annæ, og derfor faldt det hende naturligt at fortsætte med  at dyrke musikken, nu hvor hun bestod optagelsesprøven til musikvidenskab.

På trods af et spændende studie kunne Mia ikke slippe journalistdrømmen, og da hun var færdig med studiet og havde indsamlet den erhvervserfaring, der er nødvendig for at komme ind på fagjournalistuddannelsen, søgte hun ind. 

Mia Eriksen: “Uddannelsen var fantastisk
For Mia Eriksen var det den helt rette hylde. Hun skulle selv betale for studiet. Hun studerede på fuld tid, og supplerede et lån  med studiejobs for at få det til at løbe rundt. Så selvom hun var på studiet 50 timer om ugen, elskede hun det: 

“Så længe det er sjovt, gør det ikke noget, det er hårdt,” siger Mia,“Jeg fik nogle dyrebare værktøjer, som jeg stadig bruger i dag.”

Hun oplevede, at det var lettere at få øje på historier, fordi hun havde et stort netværk i sin gamle branche:
“Det gode ved at være fagjournalist er, at man kan løfte nogle kendte problemstillinger op, fordi man forstår dem bedre på grund af sin gamle faglighed.”

Job i politiet
Det var især  den spændende fagkombination af fagjournalist, og en projektlederuddannelse, der gjorde Mia interessant for politiet, da de søgte en projektleder til indkøb af beredskabsmateriel; en afdeling, som indkøber alt fra uniformer, førstehjælpskit, ammunition og våben og til skydeskiver, medaljer og køretøjer.

Mia Eriksen arbejder i høj grad  med at tænke fortælling og vinkling ind i projektledelse.
“Jeg tænker i den grad journalistisk, når jeg skal lave mit arbejde,” fortæller hun,
“Jeg skal både researche, vinkle og tænke fortællinger ind, når jeg skal konkretisere indkøbene.” 

Hun arbejder med at finde frem til, hvad betjentenes behov for de enkelte genstande er, for så at videreformidle det til leverandører. På den måde er hun med til at sikre, at det er det bedst mulige materiel, betjentene har at arbejde med.

“Undervejs handler det forøvrigt også om at lægge en god kommunikationsplan, så modtagerne ude i politikredsene også ved, hvad der kommer. Det handler om at være knivskarp”, fortæller Mia Eriksen.

Ugens fagjournalist: Journalist i hele verden

Parastou Booyash er iværksætter og fagjournalist med en baggrund i virksomhedskommunikation

Det er faktisk muligt at nå alle sine drømme. Det er ugens fagjournalist, Parastou Booyash, et levende eksempel på. Hun har altid rejst meget og drømt om at skrive om sine rejser

Hun er uddannet fra CBS i international virksomhedskommunikation, PR og marketing og sad i flere år, ifølge hénde selv, på den kedelige side af skrivebordet. Hun havde et godt job som PR-konsulent i Teleselskabet 3.

Rejste til den anden side af skrivebordet
“I mit gamle job, følte jeg, at jeg pressede virksomhedens dagsorden ned i hovedet på journalisterne,” fortæller Parastou Booyash. 

Hun ville hellere være på den anden side af skrivebordet og sætte sin egen dagsorden og finde frem til sine egne historier. 

Midt under finanskrisen tog hun en karriereændrende beslutning. Hun sagde sit gode job op og søgte ind på journalisthøjskolen. Hun tog fagjournalistuddannelsen på 1 år og betalte alt selv. 

I de næste mange år rejste Parastou Booyash verden rundt som freelance rejsejournalist og redaktør:
“Man skal være af en særlig støbning for at arbejde som freelancer. Man skal kunne sælge sig selv som et brand,” fortæller Parastou Booyash.

Succes som freelancer
Efter kun 2,5 år som freelancer, vandt hun prisen som årets mest talentfulde rejsejournalist. Herefter blev det lettere at arbejde som freelancer, fordi medier begyndte at henvende sig til hende med arbejde.

“Det lyder måske som en drøm, men det er også benhårdt arbejde,” fortæller Parastou Booyash:
“Artiklerne er skrevet fra den ene destination til den anden. Og det kan være udfordrende at sidde i flyet på vej mod Grønland og have en deadline på en artikel om Sahara.” 

Branchen har ændret sig
Og branchen har ændret sig meget de sidste 10 år. Pengene for en artikel er faldet med op til 65 % og samtidig når artiklerne ikke nær så mange læsere som før i tiden. Idag har rejse- og livsstilsinfluencers på Instagram og Youtube overtaget en stor del af markedet. 

I dag ser Parastou Booyash sig selv mere som iværksætter og kommunikatør end journalist. Men hun er blevet i rejsebranchen. Hun har netop startet sit eget rejsebureau European Basketball Tours, der arrangerer basketballrejser.

Ugens fagjournalist: Nordiske guder og gode historier

Hvad får en akademiker til at lære sig et godt gedigent håndværk? For Louise Trier var det ønsket om at blive skarpere på at fortælle historier, der fik hende til at gå journalistvejen

Og det viser sig, at selv i den nordiske mytologi har fagjournalisterne deres berettigelse. Louise Trier er uddannet kunsthistoriker og fagjournalist, og i denne video fortæller hun om sin seneste udstilling om tegneserien Valhalla. 

Hun beskriver, hvordan hun har brugt journalistiske værktøjer i sit arbejde som kunstformidler til at gøre udstillingen mere tilgængelig for publikum. Fagjournalistik når det er bedst.

Louise Trier fortæller også, hvordan fagjournalistuddannelsen har ændret hendes tilgang til sit job, og hvordan hun har fået en ny faglig identitet. 

Se videoen her:

Ugens fagjournalist: “Unge kvinder har brug for rollemodeller”

Ugens fagjournalist er stifter af Innovator Q, Trine Askholm. Foto: Stine Heilmann

I denne uge har Fagjournalisten talt med Trine Askholm, der er idékvinden bag og stifter af Innovator Q, et nichemedie, der fortæller historier om kvinder i dansk erhvervsliv

Trine Askholm stiftede Innovator Q, fordi hun altid har følt, at det manglede. Hun var optaget af samfundet, og hvordan hun kunne bidrage bedst muligt. Og hun manglede rollemodeller at spejle sig i. Hun manglede nogen, der kunne fortælle hende, at man sagtens kan have et super spændende karrierejob og samtidig stifte familie. 

Afgangsprojekt på journalisthøjskolen blev til levevej
Innovator Q blev født som et afgangsprojekt på journalisthøjskolen, hvor Trine Askholm er uddannet fagjournalist. Hun ville kombinere sin baggrund som cand. polit indenfor økonomi og socialpolitik med journalistikken. Og hun syntes, der manglede et magasin om kvinder i lederstillinger. 

Målet med mediet er at ændre historien og på sigt gøre det lettere at få kvinder at komme til tops i erhvervslivet.

Det gør Trine Askholm ved at fortælle de historier, andre medier ikke fortæller. Historierne om kvinder i dansk erhvervsliv:
“Unge kvinder skal have rollemodeller at spejle sig i og se op til”, siger Trine Askholm;
“Jo flere kvinder, de oplever, der har en stor karriere. Jo lettere er det selv at kaste sig ud i det.”

Fra Finansministeriet til Innovator Q
Trine Askholm har været ansat i Finansministeriet og økonomistyrelsen, hvor hun arbejdede med store effektiviseringsprojekter. Hun blev senere ansat som product owner i et stor pensionsselskab, og mens hun var ansat der, blev hun gravid med sit andet barn.

Da hun fødte sin datter, som havde en svær start på livet med sygdom, begyndte Trine at overveje, om det var det værd at arbejde så meget med et job, hun egentlig ikke rigtig var tilfreds med. Derfor valgte hun at skifte karrieren ud med drømmejobbet som fagjournalist. 

Hun tror ikke, hun var kommet i mål med Innovator Q, hvis ikke hun havde haft både sin akademiske uddannelse og håndværket som journalist:
“Min baggrund gør, at jeg nemt kan tilgå komplekse emner, der måske kan være lidt vanskeligere for en ung nyuddannet journalist”

Ugens fagjournalist: “Vi skal have passioneret formidling”

Martin Sundstrom har studeret fysik, astronomi og neuropsykologi

Martin Sundstrøm har studeret fysik, astronomi og journalistik, og så har han en master i neuropsykologi. Og det var lige præcis denne kombination af nørdet viden og formidling, der i sin tid gav ham job på DR’s videnskabsredaktion

På DR var Martin Sundstrøm blandt andet med til at producere programmet “Viden Om”. Han har også været med på produktionen af TV-programmet “Fuckr med din hjerne”, der er produceret af et eksternt produktionsselskab.

Vidensskabsredaktion bestod af fagjournalister, som havde det til fælles, at de formåede at formidle det komplicerede stof på en måde, så alle kunne forstå det.

Fagjournalister er vigtige
Martin Sundstrøm mener, det er vigtigt med vidende journalister:
“I den hurtige journalistiske hverdag bliver en del emner ikke formidlet, fordi de er sværere at gå til.” 

Det kan for eksempel kan være videnskabeligt stof, der er kompliceret at sætte sig ind i.

“Når man har den faglige ballast i forvejen, er det lettere at sætte sig ind i stoffet, og dermed kan man journalistisk formidle interessante spændende emner, som ellers ikke ville komme ud til offentligheden”.

Ærgerligt at medierne har droppet fagjournalister
Videnskabsredaktionen for TV-delen af DR blev nedlagt for 3 år siden, og Martin Sundstrøm forlod officielt DR i 2018. Siden er også historieredaktionen blevet nedlagt. 

Det er en ærgerlig tendens, mener Martin Sundstrøm:
“Den almindelige journalistik kan alle lave. Men det kræver erfaring, et godt netværk af forskere og kendskab til området at lave god fagjournalistik. Særligt inden for videnskaben er der så mange nuancer, man ikke fanger, hvis man ikke kender sit felt. Eller som man simpelthen ikke har tid til at sætte sig ind i”. 

Passionen lever videre 
Siden 2018 har Martin Sundstrøm sammen med to kolleger haft produktionsselskabet Tiki Media, hvor målet er at lave meningsfulde programmer med fokus på fakta, videnskab og historie. 

Det var blandt andet Tiki Media, der stod bag produktionen af den store landsindsamling Danmark Planter Træer, som Martin Sundstrøm udviklede.

Han mener, at styrken som fagjournalist er, at man naturligt følger med i fagområder og derfor tidligt kan se tendenser: 

“Som fagjournalist har man konstant fingeren på pulsen, fordi man brænder for de områder, man dækker. Og derfor er fagjournalister ofte på forkant med tendenser, som andre skal bruge længere tid på at forstå, hvis det er krævende stof.” 


Ugens fagjournalist: Der skal være plads til kreativ craziness

Ann Sofie Hald er økonom og fagjournalist

I denne uge præsenterer vi endnu en af initiativtagerne til Fagjournalisten. Ann Sofie Hald er økonom, fagjournalist, mor til tvillinger og medstifter af Hald&Oscar

Ann Sofie Hald valgte at læse økonomi, fordi hun gerne ville ud og opleve verden. Hun undersøgte, hvilke jobs, man skulle have for at komme ud og rejse, og derfor blev hun økonom.

Uddannelsesvalget kom noget bag på familien, der havde forestillet sig, at hun ville vælge et mere kreativt erhverv, men Ann Sofie ville rejse med sit job, og det kunne hun som økonom. Hun har boet og arbejdet både i Japan og Colombia. 

Træt af regneark
Efter nogle år ude i verden, endte hun med at blive selvstændig konsulent:
“Jeg havde nogle fine jobs, men jeg blev træt af regneark. Lige pludseligt var jeg blevet sådan en Djøffer, som tror hun kan sidde og kigge på regneark og fortælle andre, hvordan verden ser ud. Men jeg ville gerne ud i verden igen”.

Ann Sofie ville ud og rejse, og snakke med mennesker. Som så mange andre, der har taget fagjournalistuddannelsen, havde tanken om en ny karriere ligget i baghovedet i mange år. Hun nærmede sig 40 år, og ville med den nye uddannelse rejse verden rundt:
“Jeg ville være en af de nye digitale nomader”, siger hun.

Hun gik dog hen og blev gravid med tvillinger, da hun var halvvejs gennem studiet, så rejseplanerne blev sat i bero.  

Har genfundet glæden ved at arbejde
Selvom rejseplanerne er skubbet nogle år frem i tiden, har Ann Sofie med den nye uddannelse genfundet glæden ved at arbejde. Hun er stadig selvstændig, men hverdagen er en anden end tidligere:

“Det er blevet så meget sjovere at gå på arbejde. Først og fremmest bliver det ikke forventet, at jeg sidder og fortæller andre hvordan verden ser ud gennem et regneark. Det er sjovere at være iværksætter med sit eget projekt. Det er mig selv der bærer det, mine ideer der bliver til virkelighed.”

Der er stadig brug for økonomen
Ann Sofie bruger dagligt sin gamle faglighed:
“Jeg er som økonom god til at strukturere og systematiserer, og det er der brug for.”
Hun mener, at det er en fordel at have flere uddannelser:
“Jeg bruger hele tiden min gamle uddannelse. Jeg har en basal viden om projektledelse og projekthåndtering.”

For Ann Sofie Hald er drømmen klar. Om 5 år er hun stadig lige der, hvor hun er i dag:
“Om 5 år er der forhåbentlig lidt mere styr på hvor næsten måneds indtægt kommer fra, men der er stadig plads til den kreative craziness, vi har i Hald & Oscar.” 

Ugens fagjournalist: Iværksætter ind til benet

Mette Oscar Pedersen er iværksætter, socialrådgiver og fagjournalist

Mette Oscar Pedersens arbejdsliv har altid været præget af projektarbejde. Hun er med egne ord iværksætter helt ind til benet, og hun løber aldrig tør for ideer, der skal afprøves og søsættes

I 20 år arbejdede Mette Oscar Pedersen som socialrådgiver, men hun har aldrig været det, man forbinder med en traditionel socialrådgiver. Hun var hurtig til at gribe ideerne i luften, og inden dagen var gået, var et nyt projekt sat i søen. 

Mette har især været med til at sparke projekter i gang indenfor handicapområdet, hvor hun har arbejdet som leder og projektleder i forskellige handicaporganisationer. Hun åbnede blandt en cafe for unge med kroniske sygdomme på Rigshospitalet, og hun var med til at starte Elsass Centeret, der forsker i aktiviteter for mennesker med cerebral parese. 

Journalistdrømme 
Det ene projekt tog det andet, men en gammel drøm om at blive journalist, blev ved med at spøge. Spørgsmålet om, hvordan hun skulle få tid eller råd, stoppede hende dog altid. 

“I 2017 besluttede jeg mig for, at nu måtte det briste eller bære. Jeg søgte ind på fagjournalistuddannelsen, og hvis jeg kom ind, måtte jeg finde pengene og tiden til det,” fortæller Mette Oscar Pedersen. 

Ind kom hun. Og pengene fandt hun. Uddannelsen blev lige præcis det skub, Mette manglede, for at springe ud som selvstændig. 

Den rette hylde 
Skør kugle og og en popcornmaskine af gode ideer, er nogle af de ord, der beskriver Mette. Hun er lynhurtig til at omsætte de gode ideer til handling. Efter kort tid som selvstændig havde hun sin første opgave som som kreativ sparring for en foredragsholder. 

“Jeg kunne ikke længere se mig selv som socialrådgiver. Jeg var træt og udkørt i det fag, og jeg besluttede mig for at satse hele dynen på et karriereskift, hvor jeg kunne arbejde mere med min kreativitet,” siger Mette. 

Men baggrunden som socialrådgiver fornægter sig ikke. Mette Oscar Pedersen har løbende beskæftiget sig journalistisk med socialområdet. Det betød at en kilde ringede til Mette i 2018, og sagen om Bisidderhjælpen begyndte at rulle.  

“Fagjournalisten kan lynhurtigt pinpointe de problemer, der er i en sag, og derfor hurtigere komme ind til kernen.”

Fagjournalist.dk
Onlinemediet Fagjournalisten (fagjournlist.dk) er endnu en af Mettes mange ideer. Ideen blev udviklet og søsat sammen med fagjournalistkollega Ann Sofie Hald. Og beslutningen om at gå “all in” på projektet blev taget en onsdag aften, med en gin og tonic i hånden og en hel del “Vi gør det sgu”-attitude. 

“Jeg blev færdig som fagjournalist i juni, vi fik tilsagn om pengene fra Slots- og kulturstyrelsen i oktober, og jeg startede virksomhed sammen med Ann Sofie Hald i december,” fortæller Mette Oscar Pedersen:

“Vi er på den vildeste rejse med Fagjournalisten, og jeg har aldrig følt mig mere tilpas i mit arbejdsliv. Planerne for 2020 er endnu vildere, og det bliver så spændende.”